lirik.web.id
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

lirik lagu bisse – spøgelsesskibene

Loading...

vågnede op den h-llige søndag morgen, klokken 8
store skibe sejlede forbi mit vindue på 5. sak, tyste gled de
ingen mand ombord
det er dem jeg kalder spøgelsesskibene
de skal sydpå
sydpå til krigene
og de kommer ik’ med humanitær bistand, kan jeg sige
har givet alle mine aflagte skjorter til flygtningehjælpen
kors, hvor de må ta’ sig ud, de stakkels flygtninge
klart at jeg ikke vil være i samme båd som dem
eller er det omvendt?
man bliver sgu så smålig af at leve i de her små lande

verden var bedre i 90’erne
jeg ved ik’ hvad der er sket
jeg er blevet ældre
måske er det bare det
jeg har vel et medansvar, de penge jeg tog
huggede tusindkronesedler fra k-ssen, puttede én i hver sko
de folk jeg snød, de troede på mig
den pige jeg forlod, for fanden, hun elskede mig
hvorfor gjorde jeg det?
jeg ved det ikke
jeg gjorde det bare

trisser ud på lok-mmet
fik mig et happy meal i går
troede jeg skulle kaste op
har ikke været syg længe, venter hver dag på det kommer
morten døde denne sommer, en august morgen
galopperende kræft, en blodprop i benet
to måneder senere: multiorgansvigt
46 år – det var dét
han kom til en af mine shows
stor og klodset som en bamse så flink
så ham aldrig igen, han ville ikke have besøg inde på riget
kun hans kone var der da det ankom, spøgelsesskibet

folk forsvinder
svinder ind til gode minder og hvide skyer
så farmor på himlen over roskilde landevejen
fra bagsædet af fars opel zafira
hun døde juleaften ’92 – dengang var jeg fem
husker hende bedst fra billedet taget i sommerhuset
hvor hun svinger den hullahopring – og jeg husker smilet
det samme smil som hun sendte mig deroppe fra spøgelsesskibet

pladen er færdig
blodtrilogien, 3 plader på et år, jeg er stolt
folk siger det’ bare rock
måske har de ret, ved ikke hvad der skal ske nu
har ikke flere penge, føler jeg skylder alle en tjeneste
i går aftes var jeg så trist jeg ikke ville dele den med nogen
samme lørdag aften for 100 år siden mødtes mine oldeforældre
på mørkov kroen og grundlagde familien
fik 10 børn, nu er der 6 tilbage
de fleste ham dem liggende i hospitalssenge lidende
og mormor på 89 går med sine vandrestave langsomt ned ad bakke
ombord på en af spøgelsesskibene

jeg ville så gerne skrive en sang om hvor meget jeg elsker hende
men hun kan ikke forstå hvad jeg synger
der er hverken rytme eller rim i det
jeg vil så gerne skrive en sang til de bådflygtninge
h-llere det end at tage ned og hjælpe dem
jeg er forsvundet op i min egen røv hvor solen aldrig skinner
og det er ikke lys der er for enden
du ved hvad jeg mener
en eller anden dag må en dame komme og hive mig ud igen
og hun skal være kvinden der skal føde mine børn
og de skal vokse op i en verden fuld af flygtninge
og jeg skal lære dem at elske sig selv og livet
og på verdens himle skal jeg udpege spøgelsesskibene


Lirik lagu lainnya:

LIRIK YANG LAGI HITS MINGGU INI

Loading...